Månedsarkiv: september 2012

Kreativitetsdrys

Mette_omLegeskab1

Sjove køer, samfundsgavnlige p-bøder og en international gyngedag. Det er blot nogle af de idéer, der kan gøre Danmark til en legende nation i de kommende år. Legeskab vil plante kreativitet i hele landet, for det vi kalder kreativitet hos børn, hedder innovation hos voksne – og det skal Danmark leve af i fremtiden. Pluk en idé eller plant din egen og hjælp os med at starte en bevægelse.

Legeskab vil skabe flere spørgsmålstegn. Åbne flere døre og spidse flere ører. Vi vil hylde og forlænge den  forbavselseskompetence, der bor i de små og gøre den til en værdi for de store. Disse legende ideer er frø, der skal inspirere dig til lege på din egen måde. Ganske frit og helt på tværs.

Sjove køer. Hvorfor betale penge for at springe køen over, hvis vi kan gøre køen til den største attraktion? Vi vil skabe køer, hvor ventetiden bliver en leg, så man ligefrem glæder sig til at stå i kø.

Samfundsgavnlige p-bøder. Hvad nu hvis man selv kunne være med til at bestemme, hvad beløbet på p-bøden går til? Så kunne man starte en positiv dialog med parkeringsvagten og ønske ham en god dag?

Leg med netværk i offentlige transportmidler.  Transporttid er spildtid. Hvorfor ikke benytte ventetiden til at bytte tjeneste og danne netværk? Vi kan jo beslutte, at alle, der sidder i højre side af bussen, kan få hjælp i de lige uger: ”Jeg mangler et godt pizza-sted”, ”Jeg har brug for et job”, ”Jeg mangler en backgammon-makker”. I ulige uger kan alle, der sidder i højre side af bussen, tilbyde hjælp: ”Jeg er god til at pudse vinduer.” ”Er der nogen, der mangler en hundelufter.”

En international gyngedag. Alle børn elsker at gynge. Bevægelsen beroliger sindet og giver fantasien vinger. Børn gynger, fordi de ikke kan lade være, og der er al mulig grund til at tro, at voksne vil have lige så stor glæde af at styrke motorikken. Vi foreslår en international gyngedag, hvor bl.a. nyhedsoplæsere, kassedamer, revisorer og skolelærer kommer gyngende til deres fag.  Der kunne i alle børnehaver og skoler laves en gyngestafet til dem, der gynger flest gange – vinderen bliver årets gyngehøvding!

Brænder du inde med en idé, der kan få Danmark til at lege, så plant den her på bloggen og lad os sammen få det legende univers til at vokse.

Bedste hilsner,

Mette Schmidt-Laugesen

Legeskaber

Til søs med en legeskaber

leg-gennem-hele-livet1

I forsommeren stod Legeskab til søs for at bygge flere broer mellem børn og gamle. På en sejlende konference om medborgerskab i Aarhus Kommune, fik jeg som oplægsholder mulighed for at dele tanker og ideer til, hvordan vi kan samle generationer i legende fælleskaber, hvor alle generationer kan byde ind og være med.

Generationsbrobygning handler om at skabe relationer på tværs af generationer til gavn og glæde for alle. Om at understøtte samvær mellem aldersgrupper ved at skabe platforme, der inviterer mange med.

På konferencen fortalte jeg bl.a. om fortællekunstens muligheder, om musiske inspirerende og samlende legende projekter, om mit ønske om at etablere mødesteder i byrummet, hvor alle generationer kan samles, og om kunstprojektet Venskab, der inviterer børn i børnehaver og beboere på plejecentre til at mødes omkring skabelse af en række kunstværker. For kunsten starter samtaler, stiller spørgsmål og vækker undren. Den er et universelt sprog, der kan bruges til at undersøge det, mennesker har til fælles.

Alle elskede og bød ind på ideerne. Både politikere på konferencen og ansatte på plejecentre og i børnehaver, jeg efterfølgende har været i dialog med.

Jeg ved, at de legende brobygningsprojekter skabte glæde og håb. For flere gamle har bagefter spurgt mig, om de må være frivillige eller klippe røde snore over, når jeg igangsætter nye tiltag.

Vi bliver aldrig bliver for gamle til at lege, og vi kan berige hinanden på tværs af generationer.

Har I andre ideer til, hvordan vi kan samle generationer i legende projekter?

Kærlig hilsen Mette

Den sejlende konference om medborgerskab – læs mere her

Projekt venskab – pt. under opbygning – vil du være med? Læs mere her

Den Kreative Sti

Den-Kreative-Sti_N

1000 tak for skønne tanker og forslag til, hvad vi kunne bruge de 1001 håndmalede sten til. Vi har valgt at lægge dem i forlængelse af hinanden, så de nu danner rammen om kreativitetsvejen til Det Kreative Hus i Mårslet. Hver enkelt håndmalet sten udtrykker sin egen fortælling og bringer farve og glæde i huset. Kig forbi og tænk tanker på den kreative sti.


KH Mette

Hvorfor hedder det: “legende let” og “en sur pligt”?

IMAG0326-225x300

Det er tankevækkende, at mine børn leger det, vi voksne ser som en pligt, hvem har ødelagt vores leg? Sådan tænkte jeg, da jeg sad ved køkkenbordet og så mine unger på 1½ og 5 ”købe ind” fra skabet i køkkenet, lave mad til mig og tog opvasken.

Hvem har bestemmer om livet er en leg? – mig svarede en lille stemme inden i mig…

”HEY hvem vil lege nullermands-safari, med mig”!?!  Sådan råbte jeg ude fra kosteskabet lørdag formiddag. Mine to unger kom springende, stoppede op og stod helt stille….. ”Mor hvorfor ser du sådan ud”?!?  Spørgsmålet gik på mine oprullede bukseben, bare tæer og mit ”sørøver”-tørklæde om hovedet.  ”Jeg skal på nullermands safari, vil I med”, spurgte jeg? Og sådan startede legen… Støvsugeren har øjne og en glad mund, men er altid sulten, ungerne er fantastiske til at spotte mad, spindelvæv og nullermænd, udrustet med lommelygter og forstørrelsesglas, der gør rengøring til en leg.

Eller legende indkøbsture, hvor indkøbsvognene er det bedste skib og de små sørøvere plyndrer hylderne for havregryn m.m., når de bliver sendt på hemmelig mission og æblerov i grønsagsdiskene.

En mand sagde til Sokrates: “Livet er svært”, “i forhold til hvad?” svarede Sokrates. 

Mit liv er ikke altid en leg, med det består heller ikke kun af pligter (0:

Kan I ha’ en dejlig legende dag (0:

Signe