På vej mod et legende samfund

By-i-Børnehøjdeny

Sjove køer, samfundsgavnlige p-bøder og Trivselscentre. Det er blot nogle af de idéer, der kan gøre Danmark til en legende nation i de kommende år. Legeskab vil plante kreativitet i hele landet, for det vi kalder kreativitet hos børn, hedder innovation hos voksne – og det skal Danmark leve af i fremtiden. Pluk eller plant en idé og lad os starte en bevægelse – allerede i dag!

Betaling med kreativitet. Kreativitet er den vigtigste valuta i Det Kreative Hus. Den er så værdifuld, at man kan bruge den som betalingsmiddel ved foredrag og forestillinger. Derfor betaler husets gæster ofte med håndmalede sten i smukke farver, hjemmelavet sæbe og håndsyede tæpper. En guitarist har indspillet et stykke musik og afleverede cd’en ved døren. Alle bidrager med det, de kan, og hver adgangsbillet er et lille stykke af en kreativ sjæl med en tilknyttet fortælling om skabertrang og virkelyst. Ved sidste arrangement betalte folk med tegninger, malerier, digte, udklædning, sang og spil og med argentinsk tango.

Kan vi lege os ud af krisen? Vi tror på, at en nedtur for økonomien kan være en optur for fantasien. Den er en gave, vi alle har lige ved hånden, og den kan forløse hidtil usete potentialer i dansk økonomi. Vi skal bare huske at folde den ud. Læs mereher

Sjove køer. Hvorfor betale penge for at springe køen over, hvis man kan gøre køen til den største attraktion? Vi vil skabe køer, hvor ventetiden bliver en leg, så man ligefrem glæder sig til at stå i kø.

Samfundsgavnlige p-bøder. Hvad nu hvis man selv kunne være med til at bestemme, hvad beløbet på p-bøden går til? Så kunne man starte en positiv dialog med parkeringsvagten og ønske ham en god dag?

Trivselscentre – lad os skabe et sted for ældre, hvor man glæder sig lige så meget til at starte sidst i livet, som børn glæder sig, når de skal starte i børnehaven. Trivselscentrene skal være fulde af skønne dufte, billeder og stemninger der vækker erindringen frem. Musik og toner både ude og inde, og der skal være fortællecafeer og inspirerende, legende samlingssteder for familier, hvor man kan så og plante og være fælles om at se resultatet spire og gro. Legen kan anvendes som bindeled mellem alle generationer.

Vil du også plante en idé? Legeskab vil skabe flere spørgsmålstegn. Åbne flere døre og spidse flere ører. Vi vil hylde og forlænge den forbavselseskompetence, der bor i de små og gøre den til en værdi for de store. Hvis du brænder inde med en idé, så plant den her på bloggen og lad os sammen få den til at vokse.

Bedste hilsner,

Mette
Legeskaber

2 tanker om “På vej mod et legende samfund

  1. Hvor er det dog bare utrolig morsomt og samtidig inspirerende ud over det sædvanlige, når jeg læser om de mange fantastiske bud på at tænke anderledes om forskellige samfundsforhold.
    At tænke nyt og anskue forhold på kryds og tværs som Legeskabs iderige tænkning, bringer mig nye overvejelser og tanker om vores vanedannende måde at gøre ting på.
    Så tak til Legeskab fordi jeg fik ny energi ved at læse bloggen.
    Jeg filosoferede over en kop kaffe over ideen med kreativ betaling.
    Tænk engang hvor ville det være meget sjovere at være menneske, hvis vi i Danmark fik tradition for kreativ betaling. Mange oplevelser ville gå fra kedelig sur betalingspligt til morskab og trivsel også ved selv at være udøvende på “scenen” ) Glæder mig til mere inspiration fra Legeskab ….

  2. Hej Bettina,
    Tak for dine skønne kommentarer – dejligt at høre at du henter legende inspiration! Kreativitet som værdifuld valuta er i høj kurs i Det Kreative Hus. Du er velkommen til det næste arrangement i Det Kreative Hus d. 30. oktober – du kan læse mere om arrangementet her:
    http://www.legeskab.dk/Thomas-VovemoD-1507.aspx

    De bedste hilsner,
    Mette

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>